SLIP AF MED FLUER I POTTEPLANTEN

Slip af med fluer i potteplanten

Du kan slippe af med fluer i dine friske krydderurter med et par smarte tips.

SVÆRMENDE FLUER I POTTEPLANTERNE

Kender du dette scenarie: Du er lige kommet hjem med nye potteplanter eller friske krydderurter, men snart viser det sig, at en sværm af små fluer også er flyttet med ind?
Hvad sker der?? Og hvordan slipper du af med fluerne igen?!

VAND OG VARME GIVER FLUERNE LIV

Kombinationen af varme og vand får ofte fluerne til at myldre frem, så snart vi kommer hjem med nyindkøbte planter. Forklaringen er, at der ligger flue-æg i jorden på de planter, som vi køber i supermarkedet eller planteskolen.

Det er som regel den lille sorte flue ”sørgemyg” eller den lidt større klare ”bananflue”, som flytter ind med planterne. Begge fluer lægger æg i fugtig jord. Når æggene klækker, går larverne i gang med at gnave i planternes rødder, som er deres primære føde. Larverne er derfor de egentlige skadedyr, imens de voksne fluer bare er irriterende for dig.

De voksne bananfluer lever af fordærvet frugt, madrester, øl eller rødvinssjatter.

SLIP AF MED FLUER I POTTEPLANTEN

Selv en lille dråbe saft på køkkenbordet kan være et helt festmåltid for en sværm af bananfluer. Så det første trin for at komme de små fluer til livs, er grundig rengøring i køkkenet. Husk ikke at efterlade beskidte tallerkner, gryder mv. på køkkenbordet – vask dem af med det samme eller sæt dem i opvaskemaskinen med det samme og hold lågen lukket.
Næste punkt på tjeklisten er er at hælde kogende vand i afløbet, så er der ikke sidder madrester.

For at slippe af med de små larver i krydderurterne, kan du vande eller spraye med insektmiddel. Hvis du er imod tanken om kemi nær din mad, kan du hænge en limfælde i køkkenet. Limfælderne findes i en økologisk version, som du kan købe i Matas og de fleste supermarkeder.

STOP MED FLUER I KRYDDERURTERNE

Der findes ingen universalløsning, når du skal slippe af med de små fluer. I stedet så du må prøve dig frem.
Udover tippene ovenfor er her en liste med miljøvenlige husråd, som du kan afprøve:

  1. Lad jorden tørre næsten helt ud imellem vandingerne og overvand aldrig. Bemærk at ikke alle krydderurter tåler udtørring.
  2. Dæk jorden med kaffegrums.
  3. Stik nogle nelliker eller et fed hvidløg i jorden.
  4. Læg en appelsinskræl på jorden.
  5. Læg en halv kartoffel på jorden med den hvide side ned og smid den ud, når laverne har sat sig på den.
  6. Sæt planten i en pose, luk den i toppen og lad den overnatte i køleskabet.
  7. Hæld kogende vand i afløbene hver anden dag.

Du slipper nok ikke af med fluerne fra dag til dag, men det skal nok lykkes i løbet af et par dage. Held og lykke.

FRISKE KRYDDERURTER LIGE VED HÅNDEN

HERBSTER CUT3 planteholder giver dine friske krydderurter de bedste betingelser for at holde sig flotte. Den tredelte plantepotte fås i sort eller hvid glaseret stentøj af høj kvalitet, som passer i alle køkkener.