SÅDAN FÅ DU MERE UD AF KRYDDERURTERNE

Mange krydderurter kan købes friske hele året. De fleste kan dyrkes både på friland, i krukker på altanen eller indendørs. Med nogle få enkle tips, kan du få endnu mere glæde af dine friske krydderurter og nogle af krydderurterne kan du tilmed høste af flere gange i samme sæson.

 

MASSER AF LYS

De fleste krydderurter har brug for masser af lys, så stil dem nær et vindue – et vestvendt eller et østvendt vindue er bedst, for direkte sol fra syd kan været hård ved mange planter, og kræver at du skal vande ekstra på solrige og varme dage. Det samme gælder, hvis der er en tændt radiator under vinduet.

Har du mange friske krydderurter så rotere afklipningen, så planterne løbende har mulighed for at samle kræfter og sætte nye skud og blade.

Mynte kan du som regel klippe ned sidst på sommeren og den vil alligevel nå at skyde endnu en gang, inden det bliver vinter. Hæng Mynte-stænglerne til tørre. Efter ca. 1 mdr. putter du de tørrede blade i en the-bøtte og har således din egen the klar til den kolde årstid.

 

SÅDAN VANDER DU

Undgå at overvande dine krydderurter. Den enkleste måde at vande på er ved at lade krydderurterne stå i vand i ca. 10-15 minutter. Derefter tager du dem op, og lad dem dryppe af. Vand fordamper lettere fra en lerpotte, derfor skal krydderurter i lerpotter vandes lidt oftere end dem i fx plastikpotter.

Hvis du ikke kan nå at bruge alle dine friske krydderurter, fx hvis du skal på ferie, så kan mange af dem gemmes i fryseren eller ophænges til tørring. Er du blot bortrejst en uge, er det som regel fint blot at give dem et godt brusebad, og lade dem stå mørkt og køligt i badet til du kommer hjem.

 

GØDNING OG OMPOTNING

Krydderurter står ofte tæt i gartnerierne, derfor kan jorden mangle næring, når du køber de færdige små planter. Er det friske krydderurter som skal spises hurtigt fx dild, persille eller karse, skal du endelig ikke gøde. Men køber du krydderurter, som skal holde i flere år, kan de have brug for lidt gødning, ekstra jord og en større potte. Del evt. roden i flere mindre knolde (fx basilikum), så kan du få rigtig meget ud af selv ganske små planter.

Hvis du gøder, så undgå at gødningen rammer bladene, som skal spises.

 

VÆLG DE RIGTIGE KRYDDERURTER

Nogle krydderurter er lettere at dyrke i vindueskarmen end andre, så hvis du gerne vil have succes med de friske krydderier, kan du fx vælg disse: Basilikum, Citronmelisse, Merian, Mynte, Persille, Purløg, Rosmarin, Salvie eller Timian. Har du en altan vil de fleste krydderurter foretrække at stå ude hele sommeren – læs på emballagen om de trives bedst i sol/skygge og tør/våd jord.

 

De fleste krydderurter smager bedst, når de er helt friske

 

SPIS DE FRISKE KRYDDERURTER OG GEM RESTEN PÅ EN GOD MÅDE

De fleste krydderurter smager bedst når de er helt friske. Det er således en misforståelse at forvente, at de holder måned efter måned, som var det staudeplanter. Tænk på friske krydderurter som var det bananer – de skal spises friske, for gemmer du dem for længe, mister de smagen, og bliver triste.

Nogle krydderurter egner sig bedst til at blive gemt som tørret og andre til at blive frosset ned (holder normalt op til 1 år i fryseren). Faktisk er der nogle krydderurter, som både kan gemmes frossent eller tørret.

Disse kan fryses: Purløg, Persille, Kørvel, Salvie og Løvstikke.

Disse egner sig fx til at blive tørret: Timian, Dild, Mynte, Oregano og Koriander.

Du kan lave isterninger af dine krydderurter. Hak krydderurterne og læg dem i en isterningbakke – et sjovt party-indslag med organiske isterninger i drinks.

 

ET NYTTIGT TIP

Det er vigtigt, at du ikke stiller dine krydderurter i nærheden af æbler og pærer. De producerer nemlig ethylen, som kan få urterne til at ældes hurtigt, så de bliver triste at se på.

 

FÅ LIV I DE SLATNE KRYDDERURTER

Er dine friske krydderurter blevet lidt kedelige og slatne, kan du stadig få glæde af dem, som var de friske: Smid de afskårne urter i en skål kold vand et par minutter – så er de friske igen, som var de nyplukket.

 

UNDGÅ AT KRYDDERURTENE VÆLTER OG DØR

De små krydderurter som du køber i små urtepotter i supermarkedet, kan være svære at holde i live, når de er kommet hjem i køkkenet, fordi de nemt vælter og dør på køkkenbordet – det er derfor, vi har udviklet HERBSTER CUT3 (se mere her). HERBSTER CUT3 er produceret i glaseret stentøj, som vejer 1,5 kg, så den holder sig stående, selv når det blæser på altanen.

 

Find mere inspiration om friske krydderurter på gartneriet Legros hjemmeside.


Få flere gode ideer og inspiration:

BLOGS – mange inspirerende historier og planteviden

GALLERI

HERBSTER sortimentet – se og køb