De fleste børn og voksne opholder sig mere indendørs end udendørs, det varierer naturligvis efter årstiden, men computere og smartphones trækker børnene endnu mere indendørs. Undersøgelser viser, at børn opholder sig indendørs mere end 80% af tiden, derfor er det ekstremt vigtigt at sørge for et godt indeklima, og her kan planter evt. ophængt som en hel plantevæg medvirke til at få en sundere luftkvalitet.
BØRNS LUNGER ER SÅRBARE
Børn trækker vejret ca. 4 gange mere end voksne, når man sammenholder med kropsvægten. Hertil kommer, at lungerne udvikler sig frem til 6-8-årsalderen, så det er virkelig vigtigt, at de ikke udsættes for unødig belastning i form af forurenet luft fra fx: tobaksrøg, mad-os, stearinlys, brændeovn, skimmelsvamp, husstøv, kemi-dampe fra møbler og rengøringsmidler osv. – ja, der er mange ting, som kan påvirke de små kroppe på en uheldig måde.
Den lille gule fugl på væggen opdager hurtigt, hvis luftkvaliteten i rummet er for dårlig.
Når CO2-niveauet bliver for lavt, falder den lille gule fugl “død om”. Når det bliver godt igen, kommer den tilbage på pinden. (www.canairi.io).
SÅDAN GØR DU EN FORSKEL
Mere end en tredjedel af døgnet sover børn i deres seng, eller leger på deres værelse, så det er særligt vigtigt at sørge for et godt indeklima på deres værelser. På 10 timer indånder et barn ca. 3.500 liter luft, så den ”friske” indendørsluft bliver brugt op, hvis man ikke gør noget!
Her er 4 punkter, hvor man nemt kan gøre en positiv forskel:
1) Luft godt ud om dagen – minimum 15 min.
2) Vask sengetøjet med vaskemiddel uden parfumestoffer.
3) Hold rent.
4) Planter som ilter og renser luften (gerne mange og store hvis det for alvor skal gøre en positiv forskel! – ophæng fx en hel plantevæg med Herbster Tubes).
Det er ikke alle planter som er velegnet til børneværelset
PLANTER DU SKAL UNDGÅ
Med planter på børneværelset kan man forbedre indeklimaet, men desværre er det ikke sådan, at man blot kan stille tilfældige planter ind på børneværelset, og så er alt godt.
Her er 3 typer indendørsplanter som du bør undgå:
GIFTIGE / FARLIGE
Helt små børn opfører sig tit hovedløst, og kræver derfor, det skuespillereden Michael J. Fox engang betegnede som ”souicide-control” (dansk: ”selvmordskontrol”) – fx kan de finde på at spise både jord, blade og bær, så det er vigtigt, at de ikke er giftige eller med torne (fx kaktus). Den sikreste løsning er at hænge planterne i loftet eller på væggen, så de helt små børn ikke kan nå dem (fx vægthængte Herbster Tube – se her ).
ALLERGIFREMKALDENDE
Planter som fx krokus udsender stærk duft, som kan gøre allergikere dårlige. Dette gælder naturligvis også, hvis du har dem i stuen – vælg evt. hvide krokus for de udsender ikke så kraftig en duft som de farvede.
RENGØRINGSKRÆVENDE
Store planter samler støv, og skal derfor have et brusebad en gang imellem, ellers vil de medvirke til at forringe luftkvaliteten.
PLANTER DER GØR EN POSITIV FORSKEL
Når planter ”trækker vejret”, renser de luften, fordi de ”indånder” CO2 og udånder ilt (som vi mennesker har brug for). Der har været gennemført undersøgelser af hvilke planter, der renser luften bedst. Det amerikanske rumfartsagentur NASA har således undersøgt, hvilke planter der renser indeluften bedst, da det er en viden, de evt. ønskede at gøre brug af på rummissioner. Faktisk har andre undersøgelser også vist, at indendørsplanter kan medvirke til øget kreativitet og effektivitet, så planter kan gøre godt for mere end vejrtrækningen.
Hvis du vælger krydderurter, kan du være sikker på, at de ikke er giftige og en del dufter tilmed rigtig godt. Mange krydderurter har en begrænset levetid, men vælger du fx mynte, timian, skovsyre eller rosmarin kan du med den rette pleje holde dem i live længe, samtidig med at I kan få glæde af at spise af dem.
Processen med at putte små frø i jorden og se dem spire, når de passes med vand og lys, kan give selv ganske små børn en fantastisk oplevelse og viden om hvordan naturen udenfor vinduerne fungerer.
VÆLGE BØRNEVENLIGE PLANTER
Du skal ikke regne med, at supermarkedets søde personale eller planteskolens medarbejdere er forberedt på, at kunne hjælpe dig med at vælge de mest børnevenlige planter, så her er nogle forslag til børnevenlige planter:
- 1. Krydderurter (dyrk evt. selv de små planter fra frø)
- 2. Påfugleplante
- 3. Sukkulenter (de er nemme at holde, da de kun kræver begrænset vanding)
- 4. Palmer (er store og skal stå på gulvet)
Som udgangspunkt spiser voksne mennesker normalt ikke deres indendørs planter, derfor kan det være vanskeligt at finde information om giftigheden af almindelige indendørsplanter. Nogle steder finder man dog advarsler mod visse planter på børneværelset: Filodendron, Fredslilje, Grædende figen og de fleste typer bregner.
Spørg dig altid godt for og søg evt. yderligere information på internettet.
Kilder:
Miljøministeriet: Indeklima og kemikalier LINK
Yderligere inspiration: andre blog-historier på www.herbster.one