LAV SELV KRYDDERURTESALT

Hvis du gerne vil forkæle dine gæster, kan du kan selv lave krydderurtesalt i mange lækre smagsvarianter til enhver anledning.

LAV DIN EGEN KRYDDERURTESALT

Igennem tusinder af år har man brugt salt i madlavningen. Engang var salt en eksklusiv international handelsvare. I dag er salt derimod så billigt, at Vejdirektoratet strør ca. 60.000 tons salt på de danske veje hver vinter blot for at holde dem isfri.

Fremhæv saltet på dit bord og gør det mere personligt ved at blande din egen krydderurtesalt.

 

SALT I MANGE TUSINDE ÅR

I gamle dage fungerede salt som smagsforstærker, men man brugte det også til konservering af kød, fisk og andre madvarer. Salt har desuden historisk haft stor økonomisk betydning, fordi salt mange steder blev pålagt høje skatter.

Tilbage i tiden havde både Romerriget og det store kinesiske rige en omfattende produktion og handel med salt. Store karavaner fragtede sække med salt igennem ørknen sammen med bl.a. krydderier fra Det Fjerne Østen. Fra 1600-tallet blev handelsskibene større og sejle længere på havene. Snart fik Nordeuropa leveret skibsladninger med salt fra Sydeuropa.

I 1800-tallet fandt man nye anvendelsesmuligheder for salt, da det blev en vigtig råvare i den tidlige kemiske industri. Og i moderne tid anvender vi tilmed salt i vores opvaskemaskiner.

Salt produceres ved, at man enten damper havvandet fra eller henter det op fra miner eller brønde. På Læsø kan man selv syde salt som for 500 år siden (se www.laesoesalt.com). Saltudvinding er en sjov og lærerig oplevelse for både børn og voksne.

 

Historisk har salt altid været værdsat til madlavning, og har været en særdeles kostbar handelsvare

 

LAV DIN HELT EGEN KRYDDERURTESALT

Smag og behag er forskellig. Derfor vil jeg ikke anvise bestemte opskrifter, men vil blot nøjes med at give dig nogle råd med på vejen, og så må du selv eksperimentere videre.
Mit første tip er, at du gerne må blande flere ingredienser samme fx hvidløg, chili, brændenælder, skvalderkål, tang mv.

Hvis du fortrækker en meget findelt krydderurtesalt, skal du komme salt og krydderurter i blenderen. Personligt foretrækker jeg dog en grovere konsistens, hvor jeg rører flagesalt sammen med finthakkede krydderurter.

Et tredje tip er til dig, som er travl. Hvis du kun anvender tørrede krydderurter, er din saltblanding færdig til brug med det samme.

Hvis du derimod anvender helt friske krydderurter, skal den færdige saltblanding lægges til tørre inden opbevaring. I så fald skal du fordele den færdige saltblanding på et rent viskestykke og dække det over med et viskestykke. Stil det varmt, og det er klart i løbet af ca. 2 dage. Hvis det er varmt vejr, kan du eksempelvis tørre det i solen.

 

 

HÆNG KRYDDERURTERNE TIL TØRRE

I stedet for at tørre saltet sammen med krydderurterne, kan du tørre dine krydderurter separat. Bemærk at ikke alle krydderurter er egnet til tørring.
Krydderurter som ikke er egnet til tørring er fx purløg, persille, koriander, ramsløg og lign.
Krydderurter som er egnet til tørring er fx timian, dild, brøndkarse, mynte, kørvel, rosemarin, salvie, oregano og lign.

Du kan tørre dine krydderurter ved at klippe stilke på 10 – 20 cm af planten. Bind derpå stilkene sammen i små buketter med en elastik eller snor og hæng dem tørt i et par uger. Snart er de klar til dit hjemmelavede krydderurtesalt.

 

HA’ ALTID FRISKE KRYDDERURTER VED HÅNDEN

Nåede du ikke at lave din egen kryddersalt, inden gæsterne ringede på døren, kan du altid have friske krydderurter i din HERBSTER CUT3 og HERBSTER TUBE – læs mere under SORTIMENT.

 

Hvis du vil vide mere om salt, kan det være en god ide at besøge Læsø Saltsyderiet. Også en god og lærerig ferieoplevelse for børn og unge – læs HER.

 


Få flere gode ideer og inspiration:

BLOGS – mange inspirerende historier og planteviden

GALLERI

HERBSTER sortimentet – se og køb