GDPR & KØBSVILKÅR
SELSKAB
HERBSTER ApS
C/O Win Åndahl
Springbanen 33, 2.
2820 Gentofte
Danmark
Tlf. +45 4085 1006
info@herbster.one
www.herbster.one
CVR 40 02 70 76
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.herbster.one til levering i Danmark – eksklusiv Grønland og Færøerne.
BETALING & SIKKERHED
På HERBSTER Shop kan du betale med:
• Dankort + Visadankort + MasterCard + Meastro og MobilePay
• EAN-nummer (kontakt os for aftale)
DATO FOR HÆVNING
Køb via danske Bambora hæves, når bestillingen sendes fra HERBSTERs lager. Køb med EAN har 1 uges betalingsfrist fra pakken sendes fra HERBSTERs lager.
SIKKER BETALING
Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Systemet hos Bambora/Epay og NETS krypterer automatisk alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende – inkl. HERBSTER – ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen.
FRAGT & LEVERING
Din ordre sendes med PostNord.
Forsendelsestid er 2-3 hverdage undtagen ved helligdage eller andet, som kan påvirke forsendelsesraterne. Du får besked via SMS og mail, når pakken ligger klar til dig.
HUSK at pakken kun ligger til dig i 8 dage. Derefter sendes den retur, så hent den i god tid.
MANGLENDE AFHENTNING & GENFORSENDELSE
VIGTIGT – Læs venligst, tak
Du modtager både SMS og mail, når pakken er klar i din valgte GLS pakkeshop eller PostNord Pakkeboks. Det er dit eget ansvar at tjekke spamfilter og gemme SMS’er.
Hvis du er kommet til at slette SMS’en, er du velkommen til at skrive til HERBSTER og få pakkens kode.
Hvis du ikke har fået besked om, at din pakke ligger klar til dig senest 6 dage efter din bestilling, bedes du kontakte HERBSTER straks på 4085 1006.
Uafhentede pakker, som GLS sender retur til HERBSTER, kan du få købsprisen tilbage for minus 2 x fragtprisen. Det skyldes, at GLS trækker fragt både ud og hjem ved returnerede pakker.
Såfremt en pakke sendes retur – grundet manglende afhentning – kan du få den tilsendt på ny. Prisen for genforsendelse i dette tilfælde er fragt plus 30,- i ekspeditionsgebyr.
REKLAMATIONER & UDEBLEVEN PAKKE
VIGTIGT
Vi giver 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven.
Ved fejl, mangler eller ødelagte varer bedes du kontakte os straks via mail eller tlf: +45 40851006.
Gem venligst al pakkens emballage + produkter til billeder til fragtfirmaet, da de ønsker omfattende dokumentation for fragtskader.
Gemmer du ikke emballagen eller kontakter du os senere end 2 dage, efter du har hentet pakken, kan vi ikke få erstatning hos fragtfirmaet.
Hvis vi bliver enige om, at du skal have dine penge tilbage refunderer vi naturligvis det fulde beløb, du har betalt for varen i shoppen inkl forsendelse. Alternativt kan du vælge nye eller andre produkter for beløbet.
VARERETURNERING
VIGTIGT
Da HERBSTER er et lille firma, kan vi ikke tilbyde samme returneringsløsninger som større shops. Ring derfor gerne til os, hvis du er i tvivl om en vare, er den rette for dig. Vi forklarer og guider dig med et smil.
Eventuel returnering af købte varer sker efter aftale via mail eller tlf: +45 40851006.
Pakkens indhold bedes være forseglet og emballeret, så det ankommer til HERBSTERs lager i samme stand, som det er afsendt.
Hvis en vare ankommer til HERBSTER i ødelagt stand, står du selv for at kræve forsendelsesskade af dit valgte fragtfirma. Det kan være en meget omstændig proces, så det optimale er, at du emballerer godt.
Bemærk: Du får den fulde købspris for varerne retur, når varerne returneres i fin stand, men du dækker selv fragten for returneringen.
I tilfælde af fortrudt køb eller forudbetalte varer, som afbestilles inden afsendelse fra lageret udløses hele købesummen. Refusion sker ved overførsel til samme bankkonto, du købte varen på.
FORTRYDELSE
Du har 14 dages returret på varerne. De 14 dage beregnes fra den dag, pakken er afsendt fra HERBSTERs lager. Hvis du vælger at fortryde et køb, bedes du returnere varen i ubrudt originalemballage som du modtog den. Fortrydelse kan også ske ved at aflevere varen personligt til HERBSTER efter forudgående aftale.
Når varen er modtaget retur og godkendt af HERBSTER, refunderes den fulde købspris til din bankkonto, medmindre vi aftaler andre varer til erstatning for de returnerede.
HUSK Omkostninger til returnering ved fortrydelse afholder du selv.
LEVERING TIL ØERNE
Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af GLS’ målsætning om dag-til-dag levering. Forsendelser til disse områder kan i nogle tilfælde vare mere end 3 dage.
PRIVATLIVSPOLITIK
Resten af disse vilkår viser, hvordan HERBSTER værner om dit privatliv som kunde i shoppen. Du accepterer denne privatlivspolitik, når du klikker på OK i det lille popup nederst på siden.
OPBEVARING OG BRUG AF PERSONOPLYSNINGER
I købsprocessen bedes du indtaste navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse + vælge din ønskede GLS shop eller pakkeboks. Vi bruger udelukkende informationerne til behandling af din ordre. Ingen af dine personlige oplysninger bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på sikker vis på UnoEuro.com server, shoppen er SSL krypteret, og er kun tilgængelige for HERBSTER.
BETALING
Når du gennemfører en elektronisk betaling, vil du bemærke, at dit klik på ‘Betal’ åbner et lille, separat vindue. Dette vindue er separat fra shoppen ved at vinduet åbner en direkte forbindelse til det danske, E-mærkede Bambora. Din betaling bliver derfor ikke overført til HERBSTER direkte, men er en transaktion mellem din bank og Bambora. Din transaktion er krypteret efter alle regler, så du får en sikker pengeoverførsel. HERBSTER har ingen indsigt i dine kontooplysninger, da de ligger bag kryptering hos Bambora Ved eventuel refundering af en betaling, får vi derfor brug for din hjælp med nogle kortoplysninger for at finde din betaling på vores konto hos Bambora.
REGISTRERING AF IP
Bambora (betalingssystemet) registrerer din IP-adresse, når du gennemfører en betaling. Informationen bliver normalt ikke anvendt, men kan bruges til efterforskning af kortsvindel. HERBSTER har ingen indsigt i oplysningerne.
COOKIES & LOGSTATISTIK
Cookies er nødvendige for at shoppen kan fungere optimalt for dig som bruger. En cookie er betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC og cookies styrer blandt andet indholdet i indkøbskurven.
Cookies kan også gemme dine adresseoplysninger til næste besøg og gøre det nemmere for dig at logge ind, hvis du har oprettet dig som kunde i systemet og bedt din browser om at gemme din adgangskode.
Cookies anvendes kun med formålet at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Det er vigtigt, at du ikke slår cookies fra i din browser, da shoppen så ikke vil fungere optimalt på din computer.
Shoppen har desuden tilknyttet Google Adwords og Google Analytics. De to tjenester gemmer din færden på shoppen som krypterede, anonyme cookies for at ranke shoppen korrekt i placeringer. HERBSTER har ingen indsigt i din færden rundt i shoppen som andet end et anonymt tal blandt mange.
OPLYSNING OM OG SLETNING AF PERSONDATA
Du har efter Persondataloven ret til indsigt i, hvilke oplysninger, vi registrerer om dig. Du kan til enhver tid bede om at få dine oplysninger slettet på Simply.coms server. Dog skal vi opbevare selve din faktura af hensyn til SKATs krav om at gemme regnskabsoplysninger i 5 år. Du er velkommen til at kontakte HERBSTER direkte for spørgsmål.
OPDATERET
Købsvilkårene er opdateret d. 30. marts 2022.