Fra amerikanske og japanske forsøg ved man, at planter kan øge effektiviteten og kreativiteten på arbejdspladser. Og i bla. Sverige anvender man såkaldte ”terapihaver” i stress-behandling, derfor har det været oplagt at undersøge, om planter kan gøre en positiv forskel i undervisningslokaler i børnehaver, skoler og andre læreanstalter. Der har kun været udført ganske få undersøgelser, men erfaringerne taler for, at det er værd at afprøve.
INVESTER I ET GODT INDEKLIMA
De få undersøgelser som man har gjort med planter i undervisningslokaler rundt omkring i verden, peger på, at man kan opnå en forbedring af indlæringsevnen på op til 10% – det lyder måske ikke af så meget, men det kan vise sig at være en ganske god investering, hvis man fx sammenligner med prisen for at opnå en tilsvarende gevinst med nye undervisningsredskaber eller en øget læreindsats.
Mængden af ilt reduceres i et klasseværelse fyldt med elever i løbet af en undervisningstime. Resultatet er træthed og manglende indlæringsevne
PLANTER FORBEDRER INDEKLIMAET
Skoleelever i et klasselokaler indånder luft som indeholder knap 21% ilt (oxygen) og blot ca. 0,03% CO2 . Fra lungerne føres ilten med blodet ud til de steder i kroppen, hvor der er brug for energi (bla. hjernen ved indlæring). Affaldsproduktet er CO2, som føres med blodet tilbage til lungerne og udåndes. Luften som udåndes indeholder nu 17-18% ilt og ca. 3-4% CO2. Ved hvert åndedræt trækker vi alle sammen ca. en halv liter luft ind i lungerne og udånder en tilsvarende volumen. Det bliver til ca. 300 liter på en undervisningstime på 50 minutter, så en enkelt lille plante i hjørnet kan på ingen måde opveje udåndningen fra 25 elever. Der skal mange planter til for at gøre en forskel – fx en plantevæg eller en lille ”plante-jungle”!
Luftkvaliteten i et klasseværelse forringes langsomt i løbet af en undervisningstime, efterhånden som ilt-niveauet falder. Indlæringsevnen falder tilsvarende efterhånden som eleverne bliver trætte og uoplagte. Udluftning imellem lektionerne kan gøre en stor forskel, men det kan indendørsplanter også. Planter indånder nemlig CO2 og udånder ilt (O2), processen er et led i fotosyntesen, hvor planterne omdanner lys, vand og luft til livsgivende næring. Processen kræver lys, så hvis en plante er placeret for mørkt, vil den udånde CO2 og dermed ikke bidrage positivt til at forbedre indeklimaet!
PLANTER PÅVIRKER INDLÆRINGSEVNEN
Planter kan bidrage til et sundere indklima på mange områder:
Stress
Det lyder måske mærkeligt at inddrage stress, som et fokusområde i indlæringsprocessen, men mange unge plages af forskellige grader af stress, som typisk er udløst af egne og andres forventninger til bla. udseende, faglige evner og eksamener.
Følelsen af at opholde sig i naturen, har vist sig at have en stressdæmpende effekt. I Japan har terapiformen “Forest bathing” således fået voksende tilslutning som et modstykke til det moderne tech-liv – man kan kalde det en slags visuel terapi, som man til dels kan efterligne i et undervisningslokale med en masse indendørsplanter.
Indendørsplanter kræver naturligvis pasning, og det er her at erfaringerne fra terapihaverne kommer i spil. For naturligvis skal eleverne selv stå for pasning af planterne. På en skole i England fandt man frem til at engagere eleverne ved at give dem hver deres plante, som de havde ansvaret for (om nødvendigt kunne børnene tage deres planter med hjem i ferierne). Pasning af planter giver et lille åndehul i hverdagen, hvor stres, jag og forventninger glemmes for et øjeblik.
Bedre akustik
Planter i et undervisningslokale kan medvirke til at dæmpe larmen og dermed sænke stressniveauet hos specielt introverte børn og unge, som i endnu højere grad kan have brug for fred og ro. Vælger man fx at indrette med en hel plantevæg, vil man for alvor kunne opnå en bedre akustik
Inddrag eleverne fra starten, så de påtager sig et medejerskab af projektet
VALG AF PLANTER
Valg af planter bør ske i samarbejde med eleverne, så man opnår deres fulde engagement i projektet – vælge evt. sukkulenter eller palmer, som ikke kræver særlig meget vand eller pasning.
Nogle planter dufter fantastisk (fx krokus), men vær opmærksom på, at stærke dufte kan udløse allergiske reaktioner, og derfor bør udgås i et klasseværelse. På samme måde skal man også være opmærksom på, at planter kan samle støv, og derfor bør bruses en gang imellem for at holdes rene, så de ikke udløser en allergisk støv-reaktion.
Skru evt. op for ambitionerne og kæd dyrkning af planter sammen med et fag som hjemmekundskab. Start projektet med at så planterne helt fra små frø; tomater, chili, de fleste krydderurter m.v. egner sig fint til indendørs dyrkning – og afslut projektet med fx hjemmelavet pizza til hele klassen.
Den lille gule fugl på væggen opdager hurtigt, hvis luftkvaliteten i rummet er for dårlig.
En god ide: Når CO2-niveauet bliver for lavt, falder den lille gule fugl “død om”. Når det bliver godt igen, kommer den tilbage på pinden. (www.canairi.io).
Kilder:
DTU BYG: “LUFTKVALITET I DANSKE SKOLER”. LINK
RealDanmark: “Dårligt indeklima påvirker skoleelevers trivsel”. LINK
INCENTIVE: *Samfundsøkonomiske gevinster ved at forbedre indeklimaet i skolerne.” LINK
RADIO4: *Hård kritik: Hvert andet danske klasselokale har for dårlig luft”. LINK
Greening the classroom: Three field experiments on the effects of indoor nature on students’ attention, well-being, and perceived environmental quality. LINK
Terapi-haver. LINK
Viden om indeklima – inspiration til skoler. LINK
Forest bathing. LINK
Yderligere inspiration: andre blog-historier på www.herbster.one