PIZZA WITH HERBS

pizza med krydderurter header

Pift din pizza op med friske eller tørrede krydderurter. De oplagte valg er fx oregano rosmarin, timian og basilikum, men prøv dig frem og lav din egen personlige pizza.

SPÆNDENDE PIZZA MED KRYDDERURTER

”Hva’ skal vi have til middag?” – ”Vi skal bare have pizza”.
Ja, selvfølgelig er det ”bare” en pizza, når der bliver langet en frossen pizza til 24,95 på bordet. Det er jo ikke andet end en tyk pandekage med lidt tomatpure og fyld med E-numre på en liste så lang, at man har måtte skrive det med meget småt for at få plads på æsken.
Lad dig ikke nøjes med ”bare en pizza”. Pift den op med sund og smagfuld fyld og friske krydderurter. En stadig hurtig men nu også spændende ret.

 

PIZZA EN NY VERDEN AF KRYDRET SMAG

For mig har det aldrig været ”bare” en pizza. Pizza er nemlig en vigtig brik i minderne om min ungdom. Der er mindet om første gang, jeg selv bestilte og betalte for mad sammen med vennerne. Første gang jeg ”legede voksen” og inviterede en kæreste ud på pizza. Første gang jeg smagte ansjoser. Første gang jeg smagte artiskokker. Første gang jeg smagte sorte og grønne oliven. Ja, pizza åbnede mine øjne for en ny verden af smag, som jeg ikke kendte hjemmefra.

 

FRA SVÆR TIL NEM PIZZABUND

Du har sikkert set reklamer med en charmerende mørklødet pizzamand, som elegant svinger pizzadejen i luften. Måske får den endda lov til at lege ufo et øjeblik inden den straks efter er forvandlet til en lækker pizzabund.
At lave pizzabunde kræver vist mere øvelse end vi almindelige hverdagskokke nogensinde kommer i nærheden af. Så jeg kan godt forstå, at mange køber en færdig pizzabund for at komme godt fra start med den hjemmelavede pizza. Herfra bliver det spændende. For nu kan du nemt skabe lige den topping, der matcher dine smagsløg.

 

LAV SELV ÆGTE ITALIENSK PIZZASAUCE

Pizzasaucen er vigtig for at få en velsmagende pizza. Her skal du bare give din indre kok fuldt blus. Denne opskrift giver pizzasauce til 3-4 hjemmelavede pizzaer. Hvis du ikke får brugt det hele med det samme, kan du fryse resten ned i mindre bøtter. Saucen er i øvrigt også god til pastaretter.
Du skal bruge:

• 1 dåses hakkede tomater
• 1 dåse tomatpure
• 1 mellemstort hakket løg
• 2 fed økologiske hvidløg
• 1 håndfuld frisk basilikum (anvend evt 2 skefulde tørret basilikum)
• 2 teskefulde oregano
• 2 teskefulde salt
• Et drys peber
• 3 spiseskeer koldpresset olivenolie
• 1 teskefuld rørsukker

Blend alle ingredienserne i en blender eller food processor, til det har den ønskede konsistens.

 

Selv en lidt kedelig frossen færdigpizza kan piftes op med friske krydderurter – nogle kan du drysse på pizzaen inden den kommer i ovnen og andre smager bedst, hvis de bliver drysset på pizza, når den kommer ud af ovnen

,

LÆKKER PIZZATOPPING

Når jeg laver pizza, giver jeg den lidt ekstra gas og pynter med et godt, tykt lag topping.

Min viste liste er blot til inspiration. Digt endelig selv videre og tilsæt alt, hvad du kan lide på din pizza. Afhængig af pizzabundens størrelse kan du evt. opdele den, så hver fjerdedel har sit eget unikke mix af ingredienser. Du kan også bruge din pizzakreation som en god anledning til at tømme hylderne i køleskabet for diverse rester.
Mine egne favoritter til topping er:

• Skåret eller revet mozzarella
• Frisk revet parmesan ost
• Halve grønne eller sorte oliven uden sten
• Rød peberfrugt i tynde skiver
• Tynde løgringe
• Finthakket broccoli
• Kapers
• Kogte kartofler i tynde skiver
• Hårdkogte æg som halveres
• Parmaskinke i skiver
• Frosne rejer*
• Laks i små stykker*

Når pizzaen damper af efter turen i ovnen, kan du afslutte med frisk topping af agurk i skiver samt basilikumblade og/eller andre friske krydderurter. De mest anvendte er oregano, merian, timian og rosmarin.

*) Når du køber fisk og skaldyr, så tænk på miljøet. Vælg dem som er MSC-mærket (lille blåt mærke med en hvid fisk). MSC-mærket viser, at skaldyrene eller fiskene er fanget bæredygtigt. Mærket kan altså ikke sidde på skaldyr eller fisk, som er opdrættet i hav- eller dambrug. Læs mere om MSC-mærket HER.

 

 

STIL KRYDDERURTERNE IND PÅ BORDET

I vores webshop finder du bla. HERBSTER CUT3, som kan stilles på spisebordet, så dine middagsgæster kan klippe friske krydderurter ved bordet og drysse den på pizzaen.

HERBSTER CUT3 krydderurte-holderen er produceret i glaseret stentøj og vejer ca. 1500g. Vægten sikrer, at dine små friske krydderurter står sikkert og stabilt, selv udenfor på havebordet, ved grillen eller i udekøkkenet, hvor det måske blæser lidt. Find den HER.

 


Få flere gode ideer og inspiration:

BLOGS – mange inspirerende historier og planteviden

GALLERI

HERBSTER sortimentet – se og køb