DYRK FRISKE KRYDDERURTER I DEN MØRKE ÅRSTID

Når bladene falder af træerne og dagene bliver kortere, tænker de færreste måske på at dyrke planter, men faktisk kan du med lidt held dyrke en del krydderurter i vindueskarmen, selvom lyset og varmen ikke er optimal. Her er lidt gode råd, så du kan komme godt i gang.

 

FRISKE KRYDDERURTER KAN BLIVE GRATIS

Du har sikkert opdaget, at priserne på bla. friske krydderurter er skudt i vejret. Gartnerierne, er nemlig lige om os andre, ramt af øgede omkostninger til opvarmning, lys, transport m.v. Måske har det givet dig lyst til, at spare lidt ved at dyrke dine egne friske krydderurter fra frø?

Normalt koster en lille frisk krydderurt ca. kr. 10 – 20 når du køber den i supermarkedet. Dyrker du den selv. bliver prisen ca. kr. 3 for en lille frisk krydderurt. Og har du mulighed for at lade den vokse. til den går i frø, kan du indsamle frøene, og så er det jo stort set gratis i fremtiden.

DYRK I NATURLIGT DAGSLYS

For at holde os til konceptet med at være sparsommelige, finder du nedenfor råd til, hvordan du kan dyrke forskellige krydderurter kun ved hjælp af naturligt dagslys:

1) VÆLG KRYDDERURTER

Vælg krydderurter som ikke kræver meget så meget sol/lys – fx karse, basilikum, persille, purløg, citronmelisse, koriander, timian, rød perilla eller rosmarin, som vokser udmærket selv i perioder med mindre sol. Kig på frø-poserne og find de krydderurter, som ser ud til at have en chance uden for meget sol.

2) LYS

Uanset valg af krydderurt gælder det om at de skal have så meget lys som muligt, så du skal vælge syd- eller vestvendte vinduer – vinduer i de andre verdenshjørner dur ikke i den mørke årstid!

3) TEMPERATUR

Varme er også en forudsætning for at få succes, men vær opmærksom på, at hvis de står over en radiator så kan det blive for varmt. Og står de omvendt ved et utæt vindue, kan det hurtigt blive for koldt.

4) VAND

Vand er naturligvis en vigtig forudsætning, for at dine små frø vil spire og siden vokse sig store. Vand forsigtigt når du lige har sået frøene, for ellers har de det med at samle sig i en klump. Alt efter temperaturen og hvor meget solen skinner, skal der vandes ca. hver 5 dag når frøene er små. Når planterne for alvor begynder at gro, skal de have vand ca. hver 3. dag. 

5) HØST

Målet er naturligvis at kunne høste friske og velsmagende krydderurter – en del krydderurter kan du faktisk høste af mange gange. Når du forsigtigt klipper af dem, vokser de nemlig i mange tilfælde ud igen, bare du bliver ved med at passe dem med vand.

 

Det er som om, at hjemmedyrkede krydderurter smager lidt bedre.

 

HELD OG LYKKE

Måske savner du råd om gødning, men jeg foretrækker, at blande lidt køkkenkompost i min plantejord og har god erfaring med, at det er nok.

Der findes ikke en facitliste, som garanterer dig et flot udbytte, så du må prøve dig lidt frem. God fornøjelse med dine hjemmedyrkede friske krydderurter i vinterhalvåret.

 

Her kan du hente mere inspiration:

Bedste krydderurter til vindueskarmen

Sådan får du dine krydderurter til at holde i vindueskarmen


Få flere gode ideer og inspiration:

BLOGS – mange inspirerende historier og planteviden

GALLERI

HERBSTER sortimentet – se og køb